Vinterindividuelle

Vinterindividuelle

25. februar 2024

Rider's Cup - Tybjergvej 14, 4160 Herlufmagle

Stævneudvalget i MGA-DK inviterer til årets første stævne - en mindre individuel konkurrence, som er en perfekt anledning til at afprøve ting, du har trænet på hele vinteren, eller til at komme stille og roligt i gang efter sæsonpausen.

Om konkurrencen

Der rides to sessions med otte lege i hver. Vinderne afgøres ved det højeste antal samlede point og kåres ved en præmiecermoni uden ponyer sidst på dagen.


Alle hjælper alle med banepersonale og linjedommere.


Der rides som udgangspunkt to klasser:

Åben klasse

Alle ryttere over 12 år, som tidligere har startet minimum to stævner er velkomne, men det er et krav, at rytterne er fortrolige med de basale regler og kutymer for stævnedeltagelse - for eksempel at dreje til højre i afridningen og at placere sig sikkert på banen. Tanken bag at forene aldersgrupperne ved dette mindre stævne er at styrke konkurrenceelementet i den pt. lidt lille rytterskare samt at fremme muligheden for, at unge ryttere kan lære af de mere erfarne. 


Let klasse

For ryttere max. 14 år samt nye eller uerfarne ryttere. Vi henstiller til, at erfarne ryttere med nye ponyer deltager i den åbne klasse, men der kan gøres undtagelser i særlige tilfælde, så det for eksempel er muligt at trave legene igennem på en usikker pony, der skal vænne sig til at være til stævne.


Er du i tvivl om, hvilken klasse, der passer bedst til dig, kan du kontakte stævneudvalget. Hvis der viser sig at være et under- eller overvældende antal tilmeldinger, forbeholder stævneudvalget sig ret til at ændre klasseinddelingen. 


Der rides efter IMGA's regler, og vi minder om, at rytterne ikke må veje mere end 20 procent af deres ponys vægt. Ponyernes velfærd kommer altid i første række, og stævneudvalget vil til enhver tid håndhæve dette.




Tidsplan, gamesliste og lodtrækning offentliggøres på mg-scoreboard.de snarest muligt efter tilmeldingsfristens udløb.

Linket vil fremgå her.




Startgebyr

450 kr. 

Startgebyret inkluderer start, paddoxplads og frokost.


Tilmelding

Tilmelding sker senest d. 18. februar via webshoppen - klik her.


Har du misset fristen? Skriv til stævneudvalget på mgadk.staevneudvalg@gmail.com, så ser vi, om vi ikke kan finde den løsning til gengæld for et ekstra gebyr.


Har du lyst til at hjælpe til - fx. som banepersonale, linjedommer eller indkalder og skriver, så skriv det i tilmeldingen eller tag fat i en af stævneudvalgets medlemmer.