Stævneudvalget i MGA-DK inviterer til et helt særligt stævne med kammeratskab i højsædet for at afslutte dette års stævnesæson på allerhyggeligste manér.
Om konkurrencen
Det er en parkonkurrence med to sessions, der hver rummer otte lege. Vinderne afgøres ved det højeste antal samlede point og kåres ved en præmiecermoni uden ponyer sidst på dagen.
Tilmeldingen er individuel, og parrene sammensættes ved en lodtrækning først på dagen. Det betyder eksempelvis, at U15-ryttere kan komme til at ride sammen med en open-rytter.
Sideløbende med parkonkurrencen afholdes en individuel konkurrence for ryttere og ponyer, der føler sig for urutinerede til at ride i parkonkurrencen. Den individuelle konkurrence har ligeledes to sessions med otte lege i hver. Her afgøres vinderen også ved det højeste antal samlede point, og kåringen sker ved samme præmiecermoni uden ponyer sidst på dagen.
Er du i tvivl om, hvilken klasse, der passer bedst til dig, kan du kontakte stævneudvalget.
Tema-par dækker over, at vi vil gøre det lidt festligt ved at lave en udklædingskonkurrence. Der uddeles ekstra præmier for bedste udklædte equipage i hver klasse. Vær dog opmærksom på, at udklædningen ikke må være farlig - for eksempel i forbindelse med ophop - eller kunne skræmme andre ponyer.
Der uddeles desuden ekstra præmier til de ryttere, der har været de allerbedste kammerater i løbet af stævnet.
Der rides efter IMGA's regler, og vi minder om, at rytterne ikke må veje mere end 20 procent af deres ponys vægt. Ponyernes velfærd kommer altid i første række, og stævneudvalget vil til enhver tid håndhæve dette.
Tidsplan, gamesliste og lodtrækning offentliggøres på mg-scoreboard.de snarest muligt efter tilmeldingsfristens udløb.
Linket vil fremgå her.
Startgebyr
300 kr. pr. equipage
Startgebyret inkluderer start og paddoxplads.
Tilmelding
Tilmelding sker senest d. 28. oktober via webshoppen - klik her.
Har du misset fristen? Skriv til stævneudvalget på mgadk.staevneudvalg@gmail.com, så ser vi, om vi ikke kan finde den løsning til gengæld for et ekstra gebyr.
Har du lyst til at hjælpe til - fx. som banepersonale, linjedommer eller indkalder og skriver, så skriv det i tilmeldingen eller tag fat i en af stævneudvalgets medlemmer.